Comwell

Idé-katalog

Peter Sørensen
Senior Vice President, Internal Systems Administration
SimCorp A/S

Nedenstående er baseret på SimCorps 2 dages ophold for 60 ledere i Camp
i maks 10 graders varme - godt klædt på!

1. Hvad ønskede du på forhånd at opnå med seminaret?
Jeg ville opnå tre ting. 1: Forbedre sarmarbejdet i afdelingen gennem teambuilding øvelser og forbedrede personlige relationer deltagerne imellem. 2: Vi har gennemført en 360 graders evaluering af alle ledere. For at kunne få det optimale ud af undersøgelsen havde vi behov for at medarbejderne åbent og ærligt ville diskutere og uddybe bedømmelsen af deres ledere. 3: Give deltagerne en rigtig god oplevelse.

2. Hvorfor valgte du at placere konferencen i Comwell Innovation Camp? 
Vores forventning var at vi ved at flytte seminaret ud i naturen ville skabe et "change of scenery", der ville sikre en mere uformel og åben dialog samt en større gejst under seminaret. Anderledes omgivelser, anderledes påklædning m. m. ville nedbryde nogle af de grænser og roller, vi kender fra dagligdagen. Samtidig ville vi gerne byde på en god middag og en god seng at sove i. Her var Innovation Camp den helt ideelle løsning.

3. Havde du nogen betænkeligheder/bekymringer på forhånd? 
Jeg havde naturligvis nogle betænkeligheder ved at holde et to-dages seminar udendørs i begyndelsen af november. Men alle var klædt ordentligt på, og Innovation Camp havde tændt bål i alle "møderum". Det bidrog til både varme og stemning. Og så slap vi for nedbør. Så vejret blev aldrig noget problem.

4. Hvilke observationer gjorde du - eller hvilke aha-oplevelser fik du - under selve forløbet?
Medarbejdernes åbenhed oversteg klart vores forventninger. Det skyldes i høj grad deres engagement og interesse i virksomheden og afdelingen. Men jeg er helt overbevist om at omgivelserne havde en ganske væsentlig effekt - vi havde aldrig fået så meget ud af det, hvis vi havde siddet indenfor i en hestesko og afviklet et mere traditionelt seminar.

5. Hvordan bidrog Comwell Innovation Camp og dens medarbejdere til processen?
Serviceniveau og fleksibilitet på Comwell Klarskovgaard er jo "second to none". Stemningen blandt personalet er god, og det smitter. Og køkkenet er fantastisk. Vi fik en rigtig god middag. Det tror jeg alle havde forventet. Men at en frokost serveret i en tipi kan være så lækker som tilfældet var, tror jeg oversteg de flestes forventninger.

6. Nu hvor konferencen blev afholdt for et stykke tid siden, hvordan vurderer du/din virksomhed så det udbytte (cost benefit), som du har fået af investeringen?
Det er for tidligt at sige noget fornuftigt om på nuværende tidspunkt - seminaret ligger kun et par uger tilbage. Men jeg er bestemt optimistisk.

7. Ville du kunne anbefale Comwell Innovation Camp til andre?
Det vil jeg helt afgjort - det er allerede sket: -)



Se 45 sek video herunder af SimCorps oplevelser
på Comwell Klarskovgaard Innovationcamp